I forbindelse med DGI Esport træner- og lederseminar i februar 2020 lavede jeg et oplæg med svar på de 10 konkrete udfordringer som trænere og ledere i esport stod overfor. De 10 største udfordringer i vilkårlig rækkefølge er efter min undersøgelse i forbindelse med oplægget følgende:

  • Niveau-inddeling og differentiering
  • Spillere bliver frustreret og irriteret
  • Spillere fokuserer på det individuelle spil i stedet for holdets bedste
  • Kommunikation og samarbejde
  • Konflikter mens man spiller
  • Mange ønsker / tror de er semi-professionelle spillere/trænere
  • Fastholdelse og udvikling af trænere
  • Fysiske elementer er svære at implementere
  • Træneren som rollemodel
  • Holde fokus uden at lade sig forstyrre

Som svar på de udfordringer kom jeg med 6 forskellige områder, som jeg synes man skal sætte fokus på som esports-forening, -skole, -organisation eller lignende for at overkomme de udfordringer. Det første fokusområde ud af de 6 handler om meningsfuldhed, hvor jeg her sætter fokus på det i relation til foreningsidrætten. Indholdet er ikke kun relevant for esportsforeninger, men kan bruges som inspiration til andre foreninger, hvor det skal være meningsfuldt at være frivillig.

Baggrund

Min interesse for meningsfuldhed stammer fra en fantastisk bog – “Ét liv, Én tid, Ét menneske” af Morten Albæk – hvor han skriver om hvordan man kan skabe meningsfuld ved at sætte fokus på 4 områder. Jeg er overbevist om, at hvis vi skal fastholde de frivillige i foreningslivet bliver vi nødt til at finde frem til hvad der er meningsfuldt for den enkelte person på tværs af hele organisationen lige fra bestyrelse, ledere, trænere, andre frivillige og måske sågar også forældre, der hjælper med i andre henseender.

Meningsfuldhed

Det interessante er at meningsfuldhed er en individuel og subjektiv følelse hos den enkelte, men som der noteres i bogen, så kan de mange subjektive følelser af hvad der giver mening, lægges sammen, så der danner sig et klart mønster med 4 overordnede områder, der er en slags essens for at skabe gode vilkår for at meningsfuldheden kan spire. De 4 områder opsat i en model ser sådan her ud.

 

 

Lederskab er det vigtigste aspekt for at formålet, tilhørsforhold og den personlige udvikling kan være meningsfuldt, og lederskabet er derfor placeret hos de ansvarlige øverst i hierarkiet som fx bestyrelser og udvalg i foreningslivet.

Lederskab handler ikke om man skal have styr på at alle oplever meningsfuldhed men skal sætte rammen for hvordan meningsfuldheden kan blomstre fremadrettet. Det modsatte er meningsløshed, som en ledelse også nemt kan skabe ved at sætte forkerte rammer, hvor de 3 andre områder ikke kan komme i spil. Lederskabet skal derfor tage ”meningsfuldheden alvorligt, fokusere målrettet på at skabe rammer for forståelsen af formål, oplevelsen af tilhørsforhold og følelsen at af udvikle sig som menneske.”

Det interessante i den sætning er ordet menneske, som ikke sætter fokus på “sports-identiteten” hos den frivillige, men det hele menneske hvor andre elementer i livet også er vigtige og relevante. Ledere skal derfor sætte de rigtige rammer i spil, hvor de selv handler og agerer i overensstemmelse med foreningens formål, hvor de skaber klarhed over den enkeltes bidrag uanset om vedkommende er udøver, træner eller frivillig i andet format. Samtidig skal vigtigheden af de forskellige afdelinger eller områder i forening italesættes i forhold til foreningens overordnede formål, så alle ved hvad de bidrager med eller fremadrettet kan komme til at bidrage med.

 

Formålet i foreningsregi handler om hvilken retning man sætter i foreningen. Filosofiske spørgsmål som

”Hvad er vi til for?

Hvorfor eksisterer vi?

Og hvem gør vi en forskel for?”

er essentielle at stille sig selv på bestyrelsesniveau, da svarene på sådanne spørgsmål kan sætte en retning for resten af foreningen.

Svaret på sådant er spørgsmål kan blandet andet handle om hvilke værdier vi som forening fokuserer på, og samtidig beskrive hvordan de værdier ser ud i praksis. Det betyder en beskrivelse af hvilke væremåder, hvilke handlinger og hvilken adfærd den enkelte værdi repræsenterer i de frivilliges daglige arbejde, så det er nemmere at forholde sig til og sætte retning med. Hvis man kigger på forskellige foreningers hjemmesider står der nogle steder hvilke værdier, foreningen repræsenterer, men hvis de værdier ikke er dybere bearbejdet og velkommunikeret ud til de frivillige kan det være svært at vide, hvad det helt præcist indebærer i praksis. Hvis det er velkommunikeret til de frivillige kan det give retning og energi i arbejdet med fx udøvere, fordi man helt præcist ved hvad man skal gøre og sætte fokus på. Det kan være med til at fastholde både de frivillige som ved hvilket organisatorisk formål de arbejder ud fra ligesom det kan fastholde udøverne, når de kender til indholdet i de fastsatte rammer.

I forhold til arbejdet med værdier handler formålet med foreninger især om, hvilke værdier og konkrete handlinger der står beskrevet på papirer som bestyrelsen har udarbejdet og hvad der sker i det daglige frivillige arbejde. Er det ikke identisk kan det skabe meningsløshed i stedet for meningsfuldhed. Her er det måske også vigtigt at sige, at man som bestyrelse kan overveje at spørge ind til de frivillige om hvad de synes formålet med deres arbejde i foreningen er, og lade sig inspirere af dette i forhold til procesarbejdet med formålet på bestyrelsesniveau. Pådutter man modsat de frivillige et formål, som de ikke ser mening i, bliver det svært at fastholde dem over længere tid.

 

Tilhørsforhold handler om fællesskabet og samhørigheden man kan opleve med andre i foreningslivet. Det spiller også en rolle i at opleve meningsfuldhed, hvor man er sammen om noget større – som jo er formålet med foreningen. Som leder er det derfor relevant, at rammerne man skaber, giver en ligeværdig anerkendelse af hinanden som mennesker, hvor den enkelte bliver set i sin rolle og anerkendt for at gøre en indsats for fællesskabet ved at være noget for andre og bidrage til fællesskabet.

De sociale fællesskaber er super vigtige i et frivilligt perspektiv, for det motiverer at være sammen med andre. Lederskabet skal derfor gå forrest og være rollemodeller med en ærlig, respektfuld og nysgerrig adfærd, hvor de skaber et miljø i foreningen, hvor trænere, spillere, ledere og andre frivillige kan udtrykke deres interesse og nysgerrighed for hinanden. Rammen som foreningen opsætter skal sætte fokus på at alle personer i foreningen lærer det hele menneske at kende og ikke kun den sportsspecifikke identitet – for mennesker indeholder meget mere end det.

Fastholdelsen af de frivillige skal derfor sætte fokus på at skabe et socialt fællesskab og anerkendende miljø på tværs af organisationshierarki og interesseområder, hvor man lærer hinanden at kende som mennesker. Samtidig skal de mennesker føle sig enige i formålet med foreningen på et praktisk-orienteret niveau, hvor det arbejde de laver i det daglige stemmer overens med egne værdier og tilgang til livet. Foreningslivet bør derfor bygges op om det menneskelige potentiale og hvordan man skaber et stærkt fællesskab, hvor den enkelte kan indgå i og bidrage til fællesskabet. Udviklingen af foreningen skal derfor ske ved at stimulere relationerne imellem de frivillige og deres fællesskab, fordi det gode anerkendende fællesskab vil stimulere de frivillige til at gøre mere, fordi det er meningsfuldt at være med i foreningen.

 

Den personlige udvikling er sidste skridt i arbejdet med meningsfuldhed. Det betyder at den enkelte ikke kun skal være enige i foreningens formål og være stolt af at være frivillig i den forening eller være en del af stærkt fællesskab med mange man holder af. Den enkelte skal også føle at de udvikler sig sportsspecifikt, personligt og socialt.

Det betyder at ledelsen skal skabe rammer og lave initiativer, hvor man ikke kun udvikler de sportsspecifikke færdigheder hos den frivillige, men at man ser det hele menneske og derved udvikler det hele menneske. Det betyder at man som leder – hvad end det er som bestyrelsesmedlem, træneransvarlig eller noget tredje – skal hjælpe den frivillige med at forstå sig selv og de styrker og svagheder vedkommende besidder, men samtidig også se den enkeltes potentiale så de kan udvikle sig derfra. Det er derfor vigtigt at skabe rammer, hvor det menneskelige potentiale kommer i spil og hvor man sætter en retning, hvor alle bliver set og hørt.

I foreningsregi er det meget forskelligt, hvorfor folk er frivillige og gør en meningsfuld indsats. Man bliver derfor nødt til at starte processer med den enkelte frivillige, hvor man lærer dem at kende som mennesker og dermed kan støtte deres ønsker om personlig udvikling hvad end det er indenfor det sportsspecifikke, det personlige og det sociale aspekt. Og her er det vigtigt selvfølgelig at nævne at det skal foregå indenfor for formålet i foreningen og de opsatte rammer, man som ledere har sat, og at det samtidig ikke går udover det unikke fællesskab man har skabt.

 

Kan jeg hjælpe din forening?

Giver det mening for din forening at sætte fokus på meningsfuldhed og har I brug for hjælp til at sætte en retning, så kontakt mig gerne til en uforpligtende snak.

… Det kan være vi skal lave en workshop for bestyrelsesmedlemmer og udvalgte trænere for at sætte fokus på hvilke værdier, I ønsker skal være en del af jeres forening …

… Eller måske skal vi sætte fokus på jeres organisation og arbejde med de frivillige for at se hvordan der kan skabes endnu flere relationer på tværs for at skabe et endnu stærkere fællesskab …

… Eller har jeres trænere fx brug for sparring i forhold til talentudviklingsperspektiver i deres daglige træning eller ønsker de at uddanne sig yderligere indenfor talentudviklingen som træner …

… så kontakt mig her

Reference

Morten Albæk (2018): “Ét liv, Én tid, Èt menneske – hvordan vi glemte at leve en meningsfuld liv.”, Gyldendal