Når man arbejder med talentudvikling i esport, så er målet først og fremmest at finde frem til og udvikle de esportsudøvere, der har det største potentiale til at blive professionelle som voksne.

Talentidentifikation er en svær proces, fordi der ikke er nogen garantier da det er uvist om lige præcis det valg man tager i en talentudviklingskontekst også er det rigtige valg. For trænere og ledere der udtager spillere til et højere niveau bruger deres egen praktiske sans og viden i relation til hvad det vil sige at være talentfuld og hvad de selv tror det kræves for at nå den professionelle karriere (1). Det betyder, at der er deres egne erfaringer der går igen og det bliver derfor en subjektiv mening baseret på relationer og følelser (2) i stedet for en objektiv handling der ikke tager udgangspunkt i et resultat-fokus.

 

En model om talent identifikation

Cobley and Cooke’s model (3) viser en model med de forskellige faser i talentidentifikation og talentudviklingen. Pointen med modellen er at vise, at man som træner altid vælger nogle atleter til i en talentudviklingskontekst og at der også er nogen, der bliver sorteret fra. I esport er det relevant at anvende denne model, hvis man underviser i en forening, klub, organisation eller på en skole, hvor der findes et struktureret fællesskab med esport i centrum, og hvor der kontinuerligt undervises i det samme spil med en fast træner/underviser.

Modellen skal ses som hele spillerens karriere fra man starter til en sportsgren i en tidlig alder og til man når det professionelle niveau. Nederst i modellen står der Stages of Talent Development og pilen over skal forstås som de mange år der går i en spillers talentudvikling.

Til venstre i modellen er den største cirkel som består af en form for a-formet figur. Den skal ses som alle de børn eller unge der starter til sportsgrenen. Det sorte område er de spillere der bliver valgt til ud af den store gruppe, og det hvide område er de udøvere der bliver valgt fra når der identificeres talentfulde spillere. De dygtigste udøvere der bliver valgt til og kommer hen i næste gruppe af udvalgte udøvere, hvilket er repræsenteret i næste cirkel med den a-formet figur. Efter en del tid bliver der udvalgt spillere til et endnu højere niveau, hvilket igen vises med det sorte område. Igen repræsenterer den hvide del de udøvere, der bliver valgt fra. Sådan foregår processen i talentudvikling indtil nogle spillere forhåbentligt når de professionelle rækker (3). Det er samtidig relevant med modellen, at mange spillere bliver valgt fra i udtagelsen til højere niveau, mens der også er nogen der stopper på baggrund af manglende motivation eller skader. Det er udfordringen med identifikation og selektering af spillere til et højere niveau, fordi man både vælger nogen til og nogen fra.

 

Hvis man som træner/leder ønsker et stabilt talentudviklingsmiljø der over tid succesfuldt producerer elitespillere, skal man også have fokus på de ”hvide spillere” i modellen. Det betyder at man også skal fokusere på de spillere der bliver valgt fra, fordi der er en reel mulighed for at man vælger forkert, hvis man udelukkende baserer de på sine egne erfaringer som træner (3) (1). Dem man vælger til får de oftest bedre trænere, bedre rammer, bedre og flere træningstider og dermed bedre muligheder og de vil alt andet lige udvikle sig endnu mere end dem, man vælger fra. Derfor skal man i et talentudviklingsmiljø også sørge for at give de fravalgte de samme muligheder, idet der sagtens kan være en fravalgt spiller med større potentiale for at blive professionel i klubben (4). Og det skyldes at der ikke er nogen garantier i tilvælgelsesproceduren medmindre man laver et objektivt system der ikke kun baseres på fornemmelser. En fravalgt spiller bliver ikke professionel hvis han ikke får de samme muligheder som de tilvalgte – eller i hvert fald muligheder der kommer så tæt på som muligt.

Når der udvælges spillere til et højere niveau er det derfor meget relevant at snakke sammen om, hvilken type person I ønsker, der skal udtages til et højere niveau. Og det er med vilje, jeg skriver person, for det handler endnu mere om personen bag computer og de menneskelige kvaliteter, end det handler om hvad personen kan in game. Samtidig handler det også om at kigge udover spilmæssige kvaliteter og endnu mere på de menneskelige kvaliteter, man skal bruge på at udvikle sig i livet. Det hedder lifeskills og jeg skriver mere om det senere på året. Prædikatet talent er meget diskuteret og trænere og ledere med stor erfaring i talentudvikling udtaler at det oftest betyder at nogle spillere bliver dovne, når de bliver defineret som talent, fordi de bliver betegnet som ”noget mere end andre”. Talentet er bare et forspring, men det er de menneskelige kvaliteter, fx tålmodighed, vilje og evnen til at holde fokus, der er relevante (5). Derfor bør de menneskelige kvaliteter have en højere betydning i udvælgelsen i stedet for de selektive data i spillet ift. niveau, antal timer og resultater. Og det skydes at talentudvikling handler primært om udvikling og sekundært om resultater (6). En anden vigtig ting i udvælgelses-øjemed er ikke at sammenligne de kriterier man opstiller med de kriterier der når man er professionel. Det betyder at man skal tænke i udviklingen af spillere og deres menneskelige kompetencer, fordi spillet med meget stor sandsynlighed har ændret sig, når de engang skal være fuldtidsprofessionelle. Derfor må man ikke sammenligne med elitespillerne, da det kræver noget andet at være elitespiller kontra talentspiller på det menneskelige plan. Man skal være inspireret af, hvad det kræver at være elitespiller men ikke bruge det udelukkende som argument (4). Det skyldes at det kræver forskellige kompetencer at være forskellige steder i karrieren (7), hvilket jeg også beskriver senere på året.

 

Er man allerede i gang med sit talentudviklingsmiljø, men formår de tilvalgte spillere ikke helt at indfri deres fulde potentiale, så kan det skyldes, at man har taget de forkerte valg tidligere i processen. For når man udtager spillere til et højere niveau – det sorte område i modellen – så bliver gruppen mere homogen, men gruppen bliver mere homogen på baggrund af det man udtager på. Har man glemt områder i udvælgelsen og identifikationen af spillere, så har man taget de forkerte valg, og så har man en homogen gruppe, der ikke har det der skal til. Derfor må man tilbage til arbejdsbordet og i gang med at reflektere over udvælgelseskriterierne, hvilket selvfølgelig efterfølgende skal kombineres med udvikling af kvaliteterne hos de spillere, der er udtaget.

 

Refleksionsspørgsmål

Et konkret eksempel der sker i mange talentudviklingsmiljøer er, at en person på det bedste hold skal på efterskole, hvilket betyder en åben plads for spillere på lavere rangeret hold. Her bør trænere og ledere, der er tilknyttet de forskellige hold, stille sig nedenstående spørgsmål, så de sikrer at de kommer hele vejen rundt om personen de vælger til og personerne de vælger fra. Udgangspunktet er både at reflektere over grunden til udvælgelsen af en spiller til et højere niveau men samtidig også til hvordan man sørger for at dem man vælger fra, også kan udvikle sig fremadrettet på det personlige og esportslige plan. Det betyder helt konkret at det selvfølgelig er vigtigt i en vis alder at inddele spillerne i hold på deres respektive niveau, men samtidig skal man også sikre gode optimale muligheder for de spillere, der bliver sorteret fra, da de helt ubevidst for dem der udtager, godt kan udvikle sig endnu bedre (4). Her er lidt spørgsmål, man kan stille sig selv, hvis man skal vælge en spillere til et højere niveau eller hvis man skal inddele mange nye spillere i forskellige hold:

  • Helt generelt, når vi udvælger spillere til et højere niveau, hvad udvælger vi så på baggrund af?
  • Hvordan identificerer vi spillere, der agerer efter vores værdier?
  • Hvilke personlige karakteristika udtager vi på baggrund af? Hvorfor er det lige præcis dem?
  • Hvad kræver det af personen at være professionel esportsudøver om fx 3 år? Stemmer det overens med de personlige faktorer vi har udtaget på baggrund af?
  • Hvilke muligheder giver vi de spillere, der bliver valgt fra i udtagelsesprocessen i forhold til deres træning og deres udvikling som mennesker?
  • Hvordan sørger vi for at de spillere, der bliver valgt fra, bliver valgt til om x antal måneder, når de spillere vi lige har valgt til udvikler sig endnu mere og tager næste step i deres karriere?

 

Referencer

(1) Mette Krogh Christensen (2009): An eye for talent – talent identification and the “practical sense” of Top-level soccer coaches, Sociology of Sport Journal, 2009, 26, 365 – 382, Human Kinetics, Inc.

(2) Morten Sehested Munster (2013): Personlig indflydelse – sådan flytter du mennesker, holdninger og produkter, Frydenlund, 1. udgave, 4. oplag

(3) Cobley, S., Schorer, J., & Baker J. (2012). Identification and development of sport talent: A brief introduction to a growing field of research and practice. In: Baker, J., Cobley, S., & Schorer, J. (eds). Talent Identificationand Development in Sport: International Perspectives. Abingdon, Oxon: Routledge.

(4) Kristoffer Henriksen (2011): Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse, Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1. udgave, 2. oplag

(5) Morten Bennekou (2016): Stålsat – talentudvikling i sportens verden, Gyldendal A/S, 1. udgave, 1. oplag

(6) Team Danmark Talent HUSET, teamdanmark.dk

(7) MacNamara, Button, Collins (2010): The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance – Part 1: Identifying Mental skills and behaviors, Human Kinetics, Inc., The Sport Psychologist, 2010, 24, 52 – 73