Det er super vigtigt at forstå teamets udviklingsproces for både spillere, trænere, ledere og management, da det kan give et godt indblik i hvornår spillere kan forventes at præstere og også hvilket fokus man bør have i dagligdagen – både i selve træningsfasen men også overordnet generelt. Der er mange måder at arbejde med teams på, men helt overordnet bør refleksionen omkring holdets status være en vigtig pointe. Derefter er der mange forskellige underemner, som man kan bruge som fokuspunkt.

 

Det teoretiske udgangspunkt

Bruce W. Tuckman har lavet en meget klassisk inddeling af forskellige faser, som et team gennemgår fra de bliver samlet til de afslutter deres samarbejdet og går hvert til sit. De 5 faser hedder forming, storming, norming, performing og adjourning (1) og kan både ses som en lineær fase eller som cirkulært. Det uddyber jeg længere nede, men først er kort beskrivelse af hver fase.

Forming er fasen, hvor en gruppe af spillere sammensættes og holdet første udgangspunkt dannes. Spillerne på holdet prøver at finde hinanden, og de finder et fællesskab gennem den første fælles målsætning, som skaber den første fælles retning sammen. Det er vigtigt i denne periode at spillerne kan identificere sig med de andre spillere på holdet og – hvis det findes på holdet – også træneren, underviseren, lederen og manageren. Spillerne på teamet ser hinanden an hvilket især fokuserer på opgaveløsningen ift. spillet, hvilke udfordringer der er og hvilke fælles mål der bliver opsat. Samtidig ser de også hinanden an lidt indirekte i forhold til andre områder, fx de sociale og personlige forhold. Fasen her bliver oftest kaldt honeymoon fasen i relation til esport, da det hele går rigtigt godt fordi alle på holdet som udgangspunkt er tilfredse, men måske ikke helt viser den rigtige side af sig selv.

Storming er næste fase i teamets udvikling, og her begynder spillerne at markere sig i forhold til hinanden – både i relation til in game parametre men også i relation til områder udenfor spillet. I den fase kan man sige at spillernes rigtige personlighed og holdninger kommer frem, hvilket betyder at spillerne nogle gange prøver at finde frem til holdkammeraternes svagheder og italesætter dem overfor alle. Spillerne har desuden lært hinanden bedre at kende gennem forming fasen, så de begynder også at se hinandens styrker, men i denne fase bliver det ikke rigtigt italesat. Storming fasen er konfliktfyldt med diskussioner, stridigheder og uenigheder om mange forskellige ting. Oftest relaterer det sig til at spillerne har overstået den nemme periode med at finde sammen, og nu skal deres evne til at samarbejde sættes på prøve, hvilket er meget udfordrende, fordi det er svært. In game handler det mange gange om at nogen er utilfreds med deres egen rolle, at nogen er utilfreds med spillestilen, taktikken og andre parametre i relation til udviklingen af holdet. Den meget utilfreds bliver ofte italesæt og er i esport tit årsagen til at spillerne går hver til sit, fordi de ikke formår at løse problematikkerne. Nogle af de redskaber, der kan bruges i denne periode er den nysgerrige kommunikation som nøgle til at fokusere på holdets værdier, forventningsafstemninger, mentale gameplan, samarbejde og deraf fælles målsætninger, træningstider og indhold samt hvordan man som person agerer ved at være en del af holdet.

Norming er næste skridt i udviklingsprocessen, og her begynder spillerne at opføre sig som et egentligt hold med samme normer og værdier. Alle har en klarhed over, en tilfredshed med og accepterer den rolle de er tildelt in game såvel som out of game. Uenighederne, der har været på det område, eksisterer eller italesættes ikke i denne fase. Alle spillerne på holdet sætter fælles mål, hvilket sker på baggrund af hele holdets fælles potentiale. Der laves konkrete handleplaner fælles for holdet men også individuelt for spillerne, og de justeres og udvikles løbende gennem forventningsafstemninger med alle involveret. Denne fase er altså tidspunktet hvor det reelle samarbejde begynder, og hvor summen af spillernes samarbejde begynder at give mere end den enkeltes individuelle potentiale.

Performing er næste skridt i udviklingsprocessen, hvilket kendetegnes ved at spillerne performer som en fælles enhed med holdets bedste som det vigtigste aspekt. Alle kender hinandens styrker og svagheder, og spillerne udvikler in game løsninger til holdet, og finder generelle løsninger in game såvel som uden for spillet til alles fordel og tilfredshed. Det betyder at det primære fokus er på holdet, mens det sekundært er på den enkelte spiller, fordi normer, roller og værdierne på holdet er stabiliseret, og alle er desuden enige omkring retningen der sættes. Der er høj opgavekohæsion på holdet, hvilket betyder at sammenholdet om en given målsætning er optimal hvor alle arbejder på at lykkes med den konkrete målsætning, og hvor fokus er på holdets bedste.

Adjourning er den afsluttende fase, hvor spillernes samarbejde ophører, og en eller flere spillere finder et nyt hold. Den optimale situation i denne fase er at holdet har indfriet målsætningerne og performet på det absolutte topniveau de sammen kan præstere, hvilket gør at fasen skal ses i forlængelse af de 4 forgående faser. Dog kan fasen også opstå efter tidligere faser, da holdet fx efter en konfliktfyldt periode i storming fasen går i opløsning og ikke når sådan rigtigt at performe sammen. Selve processen kan også afbrydes tidligere ved at en spiller bliver solgt til et bedre hold, og man skal finde en ny spiller der passer ind. Uanset hvornår den afsluttede fase er placeret, er det vigtigt at alle evaluerer perioden, så man får taget alle de gode ting og tiltag med fremadrettet, men samtidig – hvilket især er vigtigt i esport – også prøver at forstå hvad, hvornår og hvorfor det gik galt, så alle spillerne kan tage det med fremadrettet i deres karriere.

 

Den lineære og cirkulære tilgang

Der er to måder at forstå de 5 forskellige faser på, hvilket betyder at de både kan forstås lineært hvor den ene fase kommer efter hinanden men også cirkulært hvor der konstant skiftes mellem de forskellige faser. Jeg vil anbefale at man tager udgangspunkt i begge synpunkter på de 2 forskellige måder:

  • Den lineære tilgang som er overordnet og generel for holdets status over tid
  • Den cirkulære tilgang som er holdets status i hverdagen

 

Den lineære tilgang skal forstås som beskrevet før. Man går slavisk igennem de forskellige faser fra forming helt ind til performing indtil holdet skilles ad. Det overordnedes betydning skal her ses som måneder der går hvor hele holdet har været samlet og en proces der over måneder udvikler sig fra fase til fase. Mit bud vil være at der går 6-8 måneder fra et hold overordnet samles i forming perioden indtil det når performing perioden, men det er forskelligt fra hold til hold.

Den cirkulære tilgang skal primært forstås på den måde at man i dagligdagen skifter mellem de tre midterste faser: storming, norming og performing. For holdet er jo dannet i selve forming-fasen, så den er ikke så relevant. Pointen med den cirkulære tilgang er at teamudvikling ikke er statisk men i stedet dynamisk, hvilket ift. hele forståelsen af Tuckmans beskrivelse betyder, at faserne kan bruges som refleksions-værktøj i hverdagen for spillere, trænere og ledere. Det betyder at alle parter sådan helt overordnet kan reflektere over hvilke aspekter og hvilken faser, der er i spil ift. træningssituationer på både daglig og ugentlig basis. Er der en forhandling i gang imellem spillerne ift. interne aftaler? Performer spillerne rent faktisk på deres niveau lige nu? Fylder konflikterne meget i hverdagen? Stiller man sig forskellige refleksionsspørgsmål kan man komme dybere med, hvilken fase og dermed hvilket fokus der skal være i træningen. Fx nytter det ikke noget at fokusere på at spillerne skal topperforme, hvis deres træningsdage består af mange konflikter. Så skal konflikterne løses, der skal laves aftaler og forventningsafstemmes hvorefter de måske kan performe.

 

I praksis betyder det, at holdet skal italesætte 2 faser: den overordnede lineære, som ikke fylder så meget i hverdagen og den cirkulære hverdagsfase, som fylder meget i hverdagen. Man kan derfor godt være et nyt hold, der spiller rigtig godt sammen og performer, hvilket betyder at man overordnet er i forming-fasen mens dagligdagen består af performingfasen. Modsat kan man også være et hold, der top-performer helt overordnet, fordi de har formået at holde sammen i lang tid, men hvor det er konflikter og frustrationer, der fylder i hverdagens storming-fase.

 

Refleksionsspørgsmål

En målrettet indsats i relation til at udvikle teamet med fokus på kommunikation om holdets kommunikation, rolleafklaring med fokus på alle, forventningsafstemninger hvor alle er enige, fælles målsætninger og hold-værdier der agerer fælles retning men hvor udgangspunktet er de enkelte spillers ditto og mange flere aspekter kan sikre, at mange hold kan tage den vigtige rejse på vej mod den overordnede performing-fase. Jeg tror her at trænere og ledere er de vigtigste personer til at hjælpe spillerne med dette, hvorfor det er supervigtigt at disse personer kan have en objektiv tilgang til analyser og deraf refleksioner omkring holdet. Det handler om tålmodighed og prøve at være i processen selvom resultaterne ikke kommer med det samme, for 6-8 måneder er lang tid. Her er nogle spørgsmål, man som træner/leder kan stille sig selv for at sikre en god teamudviklings-proces.

  • Har jeg valgt de rigtige spillere til holdet? Hvordan ser jeg det, hvis jeg ikke kigger på de klassiske roller i spillet?
  • Hvordan sikrer jeg, at spillerne holder sammen de næste mange måneder? Hvilke redskaber og proces-værktøjer skal jeg bruge og hvordan får jeg brugt dem i praksis?
  • Hvilken fase er mit hold i på nuværende tidspunkt? Hvordan kan jeg se det i hverdagen, hvis jeg skal sætte helt konkrete eksempler og handlinger på? Er det optimalt lige nu eller skal jeg yde en ekstra indsats indenfor et givent område?
  • Hvilke kompetencer mangler jeg som træner for at løse de udfordringer vi som hold står I og hvordan får jeg inkluderet de kompetencer i mit arbejde med spillerne?
  • Hvilke kompetencer mangler jeg for at gøre holdet endnu bedre og endnu stærkere til at performe? Hvad gør jeg for at udvikle mig her?
  • Hvordan formidler jeg ovenstående viden til mine spillere, så de forstår de forskellige faser uden at det bliver for teknisk? Tegner jeg det? Forklarer jeg det udelukkende med ord? Bruger jeg powerpoint? Giver jeg 1 fase til hver spiller som så skal forklare det til resten af holdet?

 

Referencer

(1) Henriksen, Hansen & Hansen (2007): Gyldendals Idrætspsykologi, Gyldendalske Boghandel, 1. udgave, 1. oplag